Gourmetvand

På verdensplan findes der tusindvis af forskellige mærker af vand. Vandet er normalt tilgængeligt i plastflasker, glasflasker, kartoner eller dåser. Valg af emballage afhænger af pris og målgruppe. Emballagen følger normale industristandarder og afviger kvalitetsmæssigt ikke meget fra hinanden. Det er dog ikke tilfældet for produktet indeni, vandet, hvor kvalitet og smag kan variere utroligt meget.

Masseproduceret vs. hjemmelavet 

Spørger man folk om, hvad forskellen er på hjemmelavede og masseproducerede fødevarer, vil de fleste svare smag og kvalitet. Det samme gør sig gældende for vand. Masseproduceret vand er i mange tilfælde ikke andet end postevand. Vandet bliver forarbejdet på forskellige måder for at ramme de ønskede smage. I USA regner man med, at mere en 25% af flaskevandet er almindeligt postevand. ”Hjemmelavet” vand er vand fra naturen, som ikke er blevet lavet på en fabrik. Naturen har gjort alt arbejdet for at skabe den perfekte smag.

Produktionsomkostningerne for masseproducerede varer er normalt langt mindre end for hjemmelavede. De dårlige produkter er billigere end kvalitetsprodukterne. Det betyder, at mange afholder sig fra at købe de bedste produkter. Det gør sig især gældende for vand. De fleste forbrugere tror – fejlagtigt – at alt vand smager ens, og at alt vand er det samme.

”Vand smager ens” – ”vand er bare vand”

I 1970’erne var der et lille, dårligt og billigt udvalg af vine i butikkerne. Mange folk lavede selv vin derhjemme. De fleste vidste ikke, hvad en sommelier var. Man drak Hof, Tuborg eller et lokalt dansk mærke. Chokoladen kom altid fra Toms Chokolade, og lakridsen var fra Pingvin. Olivenolie havde man ikke hørt om – man brugte margarine eller smør. Alle produkterne var masseproduceret med prisen som det altafgørende parameter. Dengang sagde man, som man siger om vand i dag, at ”vin smager ens”, ”øl smager ens”, ”chokolade smager ens”. Generaliseringen havde blandt andet årsag i manglende viden og manglende erfaringer med kvalitetsprodukter, hvilket til dels skyldtes et begrænset udvalg af varer i butikkerne.

I dag er situationen en helt anden.

• Næsten alle ved noget om vin, og de fleste kender de vigtigste druesorter og vindistrikter.
• Man kan få speciallavet øl med mange forskellige smagsnuancer.
• Chokolade er håndlavet og lavet efter hemmelige opskrifter.
• Der er nu gourmet lakrids.
• Olivenolie er pludselig ”in” og blevet en del af gourmetbegrebet.

Ændringerne fra 70’erne til i dag skyldes blandt andet, at folk er blevet bevidste om kvalitets- og smagsforskellen på masseproducerede og hjemmelavede produkter. I dag vil man gerne betale mere for et bedre produkt. Derudover har man fået mere viden om produkterne og har lært, at der er forskellige kvaliteter og derfor også forskellige smage. Folk forstår, at produkterne ikke er masseproduceret med tanke på lav pris, men derimod med tanke på kvalitet og smagsoplevelse.

Nøjagtigt det samme gælder for vand.

Hjemmelavet er blevet gourmet, både når det gælder mad, vin … og snart også vand. Det er tankevækkende, at der inden for snart sagt alle fødevarer og drikkevarer findes en kategori af gourmetprodukter – på nær inden for det vigtigste produkt af dem alle: VAND.

Hvad er gourmetvand?

På engelsk kalder man vand, hvis særlige smag, historie og kvalitet gør det særligt egnet sammen med mad eller vin, for fine dining water eller premium water. Vi har ikke noget tilsvarende dansk ord, så blandt fagfolk omtales den type vand som gourmetvand. Som med de fleste andre gourmetprodukter findes der ingen facitliste på, hvad gourmetvand er, men her er mit bud:

Der er vigtigt at slå fast, at vand sagtens kan være gourmetvand, selvom det ikke er naturligt mineralvand eller kildevand. Et af hovedkravene til naturlig mineralvand og kildevand er, at vandet skal komme fra en underjordisk kilde, men meget af verdens gourmetvand kommer fra kilder, som ikke er underjordiske. Det gælder blandt andet vand fra gletsjere eller vand fra indlandsisen på Grønland. Det vigtigste er, at vandet har terroir, kommer fra en naturlig kilde og ikke er lavet på en fabrik. Du kan se billeder af et udvalg af gourmetvand fra hele verden her.

Gourmetvand vs. postevand

Der er intet i vejen med at drikke postevand til sin mad. Postevand er underlagt forskellige regler for grænseværdier i vandet for at gøre vandets smag så neutral som mulig, så alle kan drikke det. Mineralindholdet i dansk postevand ligger på omkring 200 – 410 mg/l og klassificeres derfor som “medium mineralholdigt vand”.

Klassificeringen “medium mineralholdigt” er én af fem klasser for mineralindholdet i vand. Der findes altså fire andre klasser, hvor mineralindholdet er lavere eller højere end det niveau, der måles i dansk postevand. Fire klasser af vand med en anden smag end postevand. Fire klasser af vand, som de færreste prøver at smage. Det svarer til, at man kun drikker rosévin, fordi man ikke ved, at der findes hvidvin og rødvin.

Du kan læse mere om klassificering af vandet i afsnittet “Klassificering”.

Der er flere grunde til, at folk vælger at drikke postevand til maden. Bæredygtighed og pris er vigtige grunde, men mest af alt skyldes det den manglende viden om vand kombineret med det begrænsede udvalg af vand i danske butikker og restauranter. Folk har stadigt ikke opdaget, at vand har smag, og at det rent faktisk har indflydelse på smagen af både mad og eventuel vin.